Forstå linedance-kultur og linedance-stil

Når man danser Linedance, nøjes man ikke med blot én dansepartner. Linedance er en dansegenre, hvor man står ”på lines” – på linjer, imens man danser. Det er en danseform, der oprindeligt er udbredt under Country & Western stilen. Selv om der i dag danses til al slags musik, både pop, rock og country, er tøjstilen bevaret.

Det betyder, at det i linedance-kredse er velkendt, at mange danskere kan lide at iføre sig både cowboyhat og støvler. Det er også almindeligt at have cowboybukser og countryinspireret skjorter på. Nogle kvinder bærer nederdel i stedet for cowboybukser.

Indflydelse fra country og western

Linedance er opstået på baggrund af flere forskellige kulturer. Linedansen opstod allerede i 1800-tallet i Nord Amerika. Mange indvandrere kom dengang til USA med håb om at finde guld eller olie.
I de såkaldte guldgraverbyer samlede mændene sig i salontelte om aftenen, hvor de dansede.
Men fordi der var en mangel på kvinder, dansede mændene på rækker – på lines.

Country Dance

Linedance startede sandsynligvis med irisk folkemusik. Irisk folkemusik er den musikgenre, som man danser folkedans til. Folkedans er en dansestil som på visse  områder minder om Linedance, da folkedans ikke kun danses i cirkler, men også på rækker. Mange typer folkedanse har haft deres indflydelse på linedancen herunder ”den amerikanske folkedans” som også kaldes både ”Country Dance” og ”Square dans”.

Man antager at indianerne også har bidraget til udviklingen af den moderne linedance med deres egne folkedanse, som også tit blev danset på rækker.

Sammensmeltning af kulturer i linedance

Gennem en sammensmeltning af forskellige indvandrekulturer med alle deres forskellige dansestile, blev USA det land, hvor Linedance udviklede sig til den nuværende form for Linedance.

Gennem årene gik det gået op og ned i popularitet og dyrkelse af Linedance.
Faktisk fik Linedancen først sit store opsving i USA i 1977. Det var i forbindelse med filmen ”Saturday Night Fever” – hvor John Travolta dansede ”Electric Slide”. Herefter blev Linedancen populær som aldrig før.

Dansestilen i linedance

Linedancen kan nuanceres i selve måden at danse på. Nogle danser med den ene tommelfinger i lommen eller bæltet, mens andre danser med mange armbevægelser, hvor andre igen danser med armene ned langs kroppen. Derfor er det også meget forskelligt, hvilken kultur og dansestil der er fra klub til klub.

I starten af linedansens udbredelse i Danmark var det mere almindeligt, at alle dansede den lidt mere ”stive” stil, hvor man ikke danser med rytmiske bevægelser.

Med tiden har Linedansen udviklet sig således, at der nu i langt større grad danses med lidt rytme i kroppen og med armbevægelser. Gennem tiden er dansene også udviklet, så der indimellem er lagt ind i selve dansen, at danseren skal bruge armene og/eller hofterne.
Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det handler mere om, hvilken stil hver enkelt danser er til, og hvordan man bedst finder sig til rette i Linedansen. Derfor er det godt, at der er forskellige kulturer og dansestile fra klub til klub.

Catalan Style

Catalan er en dans, som ligner linedanse og danses ud fra de samme principper, hvor der danses på linje og uden partner.

Linedance cowboyhat

Stilen ved Catalan er lidt anderledes end ved linedance. Catalan danses ofte hurtigere end ved linedance og Catalan dansen indeholder flere benbevægelser pr. trin og takt.
Især kulturen omkring Catalan dansen adskiller sig fra linedancen idet man altid har cowboyhat- og støvler på når man danser og man danser altid med den ene tommelfinger i lommen og holder balancen med den anden arm.

Et eksempel på linedance-dansekultur og -stil

Når vi kigger på øveaftener hos linedance-klubben Happy Footstep som et eksempel, har alle deres almindelige tøj på, hvorimod den cowboyinspirerede stil bliver luftet i forbindelse med opvisninger og workshop.
Danserne danser med armene langs kroppen eller med lidt armbevægelser. I Happy Footstep er det ikke en del af kulturen, at der danses med tommelfingeren i lommen eller bæltet. Men det er selvfølgelig ikke forbudt. I Happy Footstep er det primære fokus på glæde og godt humør og det at lytte og danse til god musik.

Motion og hjernegymnastik

Derudover er linedance en fantastisk måde at få motion på samtidig med, at man laver ”hjernegymnastik”, i det man skal kombinere bevægelser med musik og samtidig huske sammensætningen af de sekvenser trinene i dansen er bygget op af. Så ved at danse linedance forbedre man sit velvære, både fysisk og psykisk.
Hvem ved – måske bliver Happy Footsteps næste tiltag at danse linedance i vand.