Berend Ziengs
Berend Ziengs Linedance instruktør Mobil. 2946 5688 E-mail: berendziengs@outlook.com

Jeg kommer gerne ud, sammen med min partner, for at give workshops til fx: bryllup, polterabend, fødselsdag eller firmafest…. Vi skal nok sørge for at alle der er med på de forskellige arrangementer får en god og glædelig oplevelse.
Jeg ta’r selv musik og evt. højtaler med og er selvfølgelig åben overfor eventuelle ønsker.
Som Linedanceklub Happy Footstep, tilbyder vi også opvisninger/workshops til at pifte din fest eller dit arrangement op med go’ musik, glade danse og dansere. Mail eller ring så vi kan aftale tider og priser.
Tilmelding Linedance Sæson 2025/26
Lidt om mig selv:
Sammen med Geke flyttede jeg til Danmark fra Holland i 1987. Dans og musik har fulgt os på vores vej gennem livet og har altid været vores fælles interesse, både da vi boede i Holland og efter, at vi flyttede til Danmark.
De første 15 år vi boede i Danmark dansede Geke og jeg pardans: Balroom og Latin. Efter vores genbo Yvonne i 2006 lokkede mig til at tage med til Linedance, blev jeg fanget af Linedance genren lige med det samme, selvfølgelig musik og stemning, men også det imponerende syn at alle danser synkron til et stykke musik.
I 2009 blev jeg instruktør for mit første hold, hvorefter jeg i 2011 blev instruktør for alle klubbens linedance hold. Igennem årene gennemførte jeg tre instruktørkurser, K1, K2, K3, ved Marie Sørensen. Ved Niels Poulsen gennemførte jeg K2 i 2020 og K3 i 2022. Og med hjælp fra klubbens dygtige hjælpeinstruktører er det med stor glæde, at jeg som instruktør, stadig står i spidsen for mange hold i Happy Footstep Linedancing.
Susan Schmidt
Susan Schmidt Instruktør Parkinson/Sklerose. Mobil: 2063 5927 E-mail: susanuhd@gmail.com

Holdet hedder Ballroom Fitness og er et hold til Parkinson, Sklerose eller anden sygdom og tilbydes i samarbejde med Happy Footstep Linedancing, DGI og Varde Kommune.
Instruktør til Ballroom Fitness er Susan Schmidt. Hun er uddannet i Parkinson Ballroom Fitness hos Elisabeth Dalsgaard. Derudover er Susan også uddannet i MS Ballroom Fitness.
For tilmelding her
Lidt om mig
Jeg brænder for træning med dans, det gi’r både energi og humør, man kan ikke være trist og danse til god musik, gi’r altid smil på læben. Jeg er 59 år, har to voksne børn der begge bor i Kbh. Sclerose har jeg haft i 30 år, med både op og nedture, jeg føler mig derfor meget klædt på til at have både indsigt og kendskab til bagsiden af en kronisk sydom.
Mine uddannelser i Ballroom Fitness har jeg taget ved Elisabeth Dahlsgaard, først Parkinson delen og siden Sclerose delen. Jeg følger hendes koncept fuldt. I forbindelse med dette koncept, så jeg på en uge i Dronningens ferieby at de brugte både rollator og kørestol til dansen.
Jeg har danset Linedance i 18 år og har nu Ballroom dance i 5 år som instruktør. Så håber I vil komme og få en hyggelig onsdag eftermiddag sammen med mig, få et godt grin, masser af energi, pulsen lidt op og en god snak, især i vores kaffe pause.
Pia Rossen
Pia Rossen Linedance instruktør Mobil. 2869 2173 E-mail: piahrossen@jubiimail.dk

Pia er instruktør for fortsætter hold på onsdag aften fra 19.40 til 20.50.
Tilmelding Linedance Sæson 2025/26
Lidt om mig
Jeg hedder Pia Rossen er gift og bor i Tim, hvor vi har en stor besøgshave, min anden store interesse.
Har danset alm. Linedance i 13 år, og konkurrence dans i 6 år. Været instruktør i 10 år i Videbæk Eagle Liners, min egen klub og 3 år hos Ringkjøbingegnens Linedancers.
Kurser m.m.: k1 og k2 samt flere cuing kurser, alle ved Niels Poulsen. Har ligeledes danset på Niels Poulsens teknikdansehold og på konkurrence danseholdet i 6 år.
Hygger mig ind imellem med selv at koreografere danse, det er offentliggjort på Copperknob m.m.
Inge Lindholm-Clausen
Inge Lindholm-Clausen linedance instruktør Mobil. 2889 3696 E-mail: ilc1978@hotmail.com

Inge er instruktør for begynder hold på mandag aften fra kl.16.30 til 17.30 og onsdag aften fra 18.30 til 19.30.
Tilmelding Linedance Sæson 2025/26
Lidt om mig
Jeg har siden, jeg har været en lille pige, haft gang i rumpetten, altid hvirvlet rundt, dyrket spring gynmanist, og danset showdanserne og hiphop i mine teenager år.
I 2018, begyndte jeg til linedance sammen med min mor og moster, jeg har haft en fest fra første time til nu. Glæder mig, hver gang jeg skal afsted.
Denne sæson, er min første som instruktør, for eget hold, det har jeg glædet mig meget til. Jeg har de sidste par sæsoner været, bagstopper/hjælpe instruktør, på begynder og begynder+ holdene Det har været med til at, klæde mig på, og blive klar til at tage, begynder holdet selv.
For mig betyder dans, en masse glæde, gode grin, hyggelige samværd med andre, og at få bevæget kroppen til en masse skøn musik.